Afhængighed / misbrug
Bruger du ofte alkohol, piller, mad, spil, arbejde, sport, sex eller andet for at udfylde et indre tomrum, for at føle afslappethed, glæde, tilfredshed, eller for at blive fri for at tænke, mærke følelser eller andet?
Oplever du at du ikke kan undvære denne stimulation i din dagligdag, at det er en nødvendighed for dig for at kunne fungere i hverdagene, weekenderne eller i livet generelt?
Har du lyst til at ændre dette, finde frem til årsagen til afhængigheden og slippe af med den?
Du kan via et intensivt online krops og psykoterapeutisk forløb, få støtte til i at få arbejdet med de bagvedliggende årsager til misbruget / afhængigheden.
Herigennem vil du kunne opnå en anden indre styrke, få skabt nye spor, som gør, at du bedre kan regulere dig selv uden den vanlige udefra kommende stimulation. Hermed er der gode chancer for at opnå et væsentligt formindsket misbrug eller et fuldstændig stop af misbruget / afhængigheden på sigt.
Du vil gennem forløbet få mulighed for at finde frem til værdifulde ressourcer hos dig selv, få større selvværd og selvtillid. Du vil måske opleve, hvordan du lærer dig selv at kende på ny, og hvordan du kan forandre dig selv og dit liv, som du ønsker det.
Tidligere afhængighed / misbrug
Har du tidligere haft et misbrug af alkohol, stoffer, piller, sex, spil eller andet? Og føler du dig stadig ikke en indre tilfredshed, selvom du er kommet ud af misbruget? Måske synes du, det er endnu sværere at være dig nu da din ventil er væk og du ikke længere kan få lindring via misbruget?
Du kan via et dybdegående arbejde med dig selv i terapien opnå en dybere tilfredshed med og i dig selv, finde dig selv og din indre kerne. Du kan opleve, at du kan begynde at leve et liv, der er dit og som tager udgangspunkt i dig selv.
Jeg vil med glæde, være din tætte rejseledsager gennem din dybdegående indre rejse ud af en usund afhængighed.
