Skip to content

Svære tilstande

Jeg vil her forsøge at beskrive nogle af de svære tilstande, som mange af mine klienter kommer med. Det er beskrevet med de overskrifter, som de fleste mennesker har hørt om før, for at gøre det lettere for dig at finde frem til og måske genkende noget i. Men se det som det er, nemlig et bud på noget, ikke som en facitliste. Mange af os, vil kunne genkende flere, hvis ikke alle disse tilstande i perioder i løbet af vores liv.

Jeg hverken må eller vil komme med diagnoser eller sætte mærkater på nogen eller noget, da det slet ikke ligger til mig eller mit virke. Jeg ser alt og alle udfra helhed, og forskellige svære tilstande som symptomer på nogle dybereliggende årsager, der rumsterer. Det er de årsager, du med mig har muligheden for at finde frem til, så du kan komme i en bedre balance fysisk, psykisk og sjæleligt.

Hos mig bliver du set som et helt menneske, som udtrykker dig på forskellig vis udfra dit allerbedste udgangspunkt, der er muligt lige nu. Det er dine udtryk både fysisk, psykisk og sjæleligt, jeg vil lytte til sammen med dig, for at forstå, hvad du fortæller for en historie. Ved at forstå historien, kan vi sammen muliggøre at komme bagom den. Få den givet det lys, opmærksomhed og bearbejdning den skal have, for at kunne slippe den på sigt og komme videre derfra.

Det er som oftest en dyb rejse, der kræver en del tålmodighed, mod og vilje til ændring. Det kræver plads til det som er svært, sårbart og ømt, men gevinsten ved at gennemgå dette med dig selv, vil med stor sandsynlighed være det hele værd og mere til.

Jeg vil med stor glæde være din tætte rejseledsager i din dybe rejse bagom de svære tilstande.

en_USEnglish