Skip to content

PRAKTISK info

Online sessioner

GOOGLE MEET

Alle ONLINE sessioner foregår via den platform der hedder GOOGLE MEET. Du behøver ikke downloade en app, for at have dine sessioner. Du skal blot klikke på det link jeg sender dig via mail, når jeg inviterer dig til din session. Jeg inviterer som oftest 24 timer inden din session starter.

Når du trykker på linket, kommer du ind til et venterum, hvor du venter på, at jeg lukker dig ind i vores fællesrum. Jeg er som oftest klar nogle minutter inden din session start, så kan vi lige justere lyd, billede mv. ved behov.

Hvis teknikken fejler…

Hvis noget går galt med teknikken undervejs i sessionen, hvilket heldigvis sker sjældent, så forlænger jeg naturligvis din tid derefter. Uanset om det er din teknik eller min, der driller. Kan vi ikke få det til at køre overhovedet (hvilket jeg endnu ikke har oplevet), finder vi et nyt tidspunkt snarest.

Hvad skal jeg huske inden min session starter?

  • at have mikrofon tændt (du slår lyden til og fra, når du kommer ind i GOOGLE MEET).
  • en skærm med kamera tændt.
  • et godt internet og evt høretelefoner.
  • strømadgang til dit device.
  • gøre rummet du sidder i, rart og trygt for dig.
  • have lommetørklæder til næse og øjne.
  • have skrivepapir, farver og kuglepen i nærheden.
  • have puder og tæpper i nærheden.
  • sørge for at sidde behageligt. Have noget tøj på, som du har det behageligt i.
  • sørge for, at ingen forstyrrer dig under sessionen.
  • evt. lave en dejlig kop the eller lignende.
  • at glæde dig til, at de næste 75 minutter, handler det kun om dig og rummet er fuldkommen dit :-)

Sessioner i KØBENHAVN

Jeg tilbyder krops- og psykoterapi i København ved tidsbestilling. Du kan booke en tid under menuen ‘Kontakt Mig’.

Jeg glæder mig til, at byde dig velkommen i mit skønne lokale ved Peblinge sø. Jeg vil gøre mit bedste for, at du vil føle dig tryg fra starten i dit forløb hos mig. Når du ankommer til adressen, kan du tage plads i et fælles venteværelse med udsigt udover søerne. Da vi er flere, der har lokale på stedet, kan der være andre mennesker omkring. Du vil finde flere toiletter til rådighed. Jeg vil komme ned til venterummet og hente dig på den tid, som vi har aftalt.

Adressen er:

Nørre Søgade 27A st.tv, 1370 København K

Du finder adressen via nedenstående LINK

https://g.co/kgs/goL1F9e

en_USEnglish